Bliv mekaniker


Bliv Mekaniker

Det rigtige valg




“hvor svært kan det være?” - at blive mekaniker altså.

Uddannelsen er alsidig, og gennemgår mange forskellige emner, som tilsammen giver mekanikeren indsigt i hvad der kan være galt med bilen.
Uddannelsen veksler mellem skolebænk og praktik på et autoværksted. Der er flere retninger til at blive mekaniker. Selve uddannelsen tager fra 2 til 4 år, og når du er færdigudlært er det nødvendigt at tage forskellige kurser efterfølgende, for at kunne være i stand til at arbejde med den nyeste teknologi.

Hvad skal jeg kunne som mekaniker.

Du skal du have viden om en masse forskellige funktioner og reparationer, på mange forskellige bilmodeller. Selvom at bilernes komponenter i dag grundlæggende fungerer på samme måde, er der alligevel små eller store forskelle på hvordan de fungerer fra bilmærke til bilmærke. Du skal være fysik robust, da en del arbejde sker i nogle kringlede arbejdsstillinger, og nogle af bilens komponenter er ret tunge. IT kundskaber er en stor del af mekanikerens arbejde i dag da en del af fejlfindingen udføres ved hjælp af elektrisk udstyr og computere. Udstyret og bilerne ændres løbende, og derfor er efteruddannelse og ekstra træning vigtigt for at genopfriske og lære de nye funktioner.

Folkeskolen er ved vejs ende og hvad så.

Jeg anbefaler stærkt at du tager 10. klasse da det styrker dine kompetencer til at klare dig stærkt igennem uddannelsen som personvognsmekaniker. Den anbefaling skyldes at der på denne uddannelse skal opnås minimum E niveau i de fire uddannelsesspecifikke fag.
Dansk E - Engelsk E - Fysik E - Matematik E
 
Vælger du alligevel at stoppe i 9. klasse så har du to muligheder for at starte på din uddannelse
1. Starter på Grundforløb 1
2. Hvis det er over et år siden du gik ud af 9. klasse kan du starte direkte på Grundforløb 2


Ny Mesterlære.

Er du blevet skoletræt, og ikke magter skolearbejdet med det samme, kan du forsøge at lave en aftale med et værksted om at komme i den ny mesterlære. På denne måde kommer du hurtigt i gang på værkstedet, og tager skoleforløb løbende. Nej du slipper ikke for det. Det kan også være du ikke er sikker på uddannelsen er det rigtige for dig, så lav en aftale med et værksted om at komme en uge i praktik, inden det starter med et halvt år på skolebænken, for på den måde at finde ud af om det er noget for dig.
Uanset hvilken vej du vælger, bliver du mekaniker, og afslutter med et svendbrev på samme vilkår som alle andre.
Se mere her på uddannelsesguiden


Videreuddannelse.

Som udlært mekaniker, har du mulighed for andre uddannelser som f.eks. bilsagkyndig, produktionsteknolog, Autoteknolog, Driftsteknolog offshore og Automationsteknolog. Du kan få flere oplysninger om andre muligheder på bl.a. uddannelsesguiden under videregående uddannelser.

   Håber du fik mod på at blive mekaniker

  Fang os på EUCNVS for tilmelding

   Mvh din autofaglærer

Udskiftning af bremsevæske





Hvornår bør bremsevæske skiftes?

Kik i bilens servicehåndbog eller fabrikkens anvisninger på fx tolerancedata


Inden du går i gang.

Der er grundlæggende tre måder at skifte bremsevæske på.

Metode 1: To personer, en der træder på bremsepedalen, mens den anden udlufter bremserne.

Metode 2: Suger bremsevæsken ud med en bremseudlufter.

Metode 3. Trykker bremsevæsken igennem systemet med en maskine tilsluttet til
                  bremsevæskebeholderen.

Uanset metode skal du sørge for at have det rette udstyr samt den korrekte bremsevæske DOT 3-4-5-5.1 samt mængde ca. 1-2 liter.
Bremserørsnøgle i korrekt størrelse, da den griber om udluftningsskruen langt bedre end en fastnøgle

Forberedelse 

Løsen hjulboltene, uden at skrue bolte/møtrikker helt ud.


Hejs bilen op på liften, og afmonter alle fire hjul.
Den mest almindelige udluftningsrækkefølge er højre baghjul, venstre baghjul, højre forhjul og venstre forhjul. Dvs. du starter med det hjul der længst væk fra bremsevæskebeholderen.
Find udluftningsskruerne og forsøg forsigtigt om de alle kan løsnes, og kan de ikke det skal dette repareres før du kan fortsætte udluftningen af bremserne.

Manuel udluftningsmetode

2 personer til denne opgave


  • Monter bremserørsnøglen på udluftningsskruen (starter ved højre baghjul)
  • Sæt en gennemsigtig slange ned over udluftningsskruen og før denne slange til en beholder
  • Den ene person sidder klar i bilen til at træde på bremsepedalen
  • Den anden person står ude ved bremserne og åbner nu for udluftningsskruen
  • Bremsepedalen pumpes 10 gange til der kommer ren bremsevæske ud
  • Bremsepedalen holdes nu i bund og udluftningsskruen lukkes, og gentages ved alle hjul.
  • Tilbage til højre baghjul
  • Der pumpes på bremsepedalen 4-5 gange og holder tryk på pedalen
  • Udluftningsskruen løsnes nu, og pedalen vil gå i bund.
  • Pedalen må ikke slippes før udluftningsskruen igen er lukket. Dette gentages 2-3 gange ved hvert hjul
  • Nu er bremsesystemet udluftet og klar til brug.
  • Se evt. video om fremgangsmåden

Suge og trykmetoden


Suge metoden fungere ved at man ved hjælp af trykluft danner undertryk i en beholder. fra beholderen går der en gennemsigtig slange som monteres på udluftningsskruen.
Fremgangsmåden er meget lig den manuelle med at du starter ved højre baghjul og suger indtil der kommer ren bremsevæske ud. Bemærk det er meget vigtigt beholderen ikke løber tør under denne metode.

Trykmetoden fungere ved at man har en maskine der er fyldt med 5-10 liter bremsevæske. Den montere man direkte på bremsevæskebeholderen, og via slangen sendes bremsevæske under tryk ca. 0.5 - 1.0 bars tryk til bremsevæskebeholderen. så montere du en slange med beholder ude ved udluftningsskruen og åbner, og så løber bremsevæsken automatisk igennem bremsesystemet. 












Bremsevæsken

   Bremsevæske er en del af bilens sikkerhed, så derfor er det yderst vigtigt at være omhyggelig med udskiftning af bremsevæsken.

Hvorfor skifte bremsevæsken?

Den største årsag til at vi skifter bremsevæsken er at den er Hygroskopisk, hvilket vil sige den kan absorbere og indkapsle vandpartikler. Dette kan man måle sig frem til med enten en fugtmåler eller en kogepunktstester.





Fugtmåleren fungere på den måde at man stikker de to spidser
ned i bremsevæsken, og så viser den med dioder på siden hvor
meget fugt der er i bremsevæsken i procent.
Der tillades op til max 2%




Bremsevæskekogeren fungere på den måde at man tapper en mængde væske fra bilens bremsesystem, og ned i en lille beholder. Så kobler man bremsevæskekogeren til bilens batteri og dykker den ned i den lille beholder og trykker på knappen og afventer resultatet på skærmen.
Bemærk der kommer dampe under kogningen som ikke er sunde for dit helbred, så lad vær at stå og indånde dem under kogningen.







Bremsevæske er inddelt i noget der kaldes DOT.


Tørt kogepunkt er måling direkte fra en nyåbnet bremsevæske.

Vådt kogepunkt er måling ved brugt
bremsevæske om en vandprocent på max 3,7%




Kan man blande de forskellige DOT?



DOT 3-4-5.1 er alle Glycol-baseret.
DOT 5 er silikone-baseret.

Derfor er det vigtigt aldrig at blande DOT 5 med nogen af de andre.
DOT 5 angriber ikke plast og ætser ikke, så det skal bemærkes at hvis der står i fabrikkens datavejledning af der skal bruges DOT 5.
Så må der under ingen omstændigheder bruges andet.










Ny VS Gammel

Med tiden vil bremsevæsken ændre farve fra gylden til sort.

Det skyldes at væsken bliver fyldt med snavs, så er væsken helt sort anbefales det at skifte den.

Sort bremsevæske er ofte et tegn på væsken ikke har været skiftet i 3-5 år


Udskiftning anbefales mindst hvert 2. år hos de fleste bilproducenter, men kan variere. Så derfor følges producentens anbefalinger.


Egenskaber

Hygroskopisk: var som sagt at bremsevæsken absorbere og indkapsler fugtpartikler. Det er en god egenskab da det forhindre at der står vandlommer i rørsystemet. Forestil jer at der står en lille vandlomme og det bliver -10 grader, hvad sker der med vandlommen? korrekt den fryser og blokere for bremsevæsken ud til det hjul, og derved nu bremsekraft.

Tryk: Bremsevæske kan klare et tryk på op til 15000 Kpa svarende til 150 bar

Additiver: Bremsevæsken indeholder nogle additiver som gør at den har samme egenskaber uanset temperatursvingninger, samt beskytter mod indvendig tæringer.


Sikkerhed



Bremsevæske har en PH værdi på ca. 9-11 og ætser og udtørrer din hud.


Derfor er det yderst vigtigt at du beskytter dine hænder med de korrekte handsker. Selv meget kortvarig kontakt med bremsevæske kan ødelægge din hud.


Husk at eksem er en livsvarrig hudlidelse som ikke kan genoprettes.


Kommer der bremsevæske i øjet, skal der straks skylles grundigt og derefter søges læge øjeblikkeligt. Se databladet (eks) til det enkelte produkt og følge førstehjælpsanvisningen, og tag produktet med på skadestuen da det gør lægens arbejde nemmere.


Efter endt arbejde med bremsevæske aftages handsker korrekt således at der undgås kontakt med væsken, og derefter vaskes hænder og arme grundigt.








Rengøring



Efter endt arbejde er det vigtigt at bilen rengøres på alle overflader som har været i kontakt med bremsevæsken, da den opløser lakken.












MILJØ


Bremsevæske er skadeligt for miljøet, mennesker og
dyr. Så derfor skal det bortskaffes på korrekt vis.


Er du i tvivl så tag et kik på ABAS hjemmeside


Eller brug denne miniguide fra BFA-I.DK












Hvad er relevant ift. undervisningsdifferentiering? At alle elever uanset niveau kan nå den fastsatte målpind. At alle elever uanset niveau rykkes mest muligt. Erfaringer?

Bremserør

Bremserør


Bremserør er endnu en vigtig del af bilens sikkerhedssystem.

Uden bremserør ville der ikke kunne overføres kræfter fra bremsepedalen ud til bremseklodserne. 

Materiale

Bremserør er fra fabrikken udført i coatet stål. Coatet betyder at stålrøret er belagt med et beskyttelseslag enten i form af lak eller plastmateriale.
Dette beskytter mod rustangreb, men samme øjeblik at coatingen bliver brudt af fx et stenslag, så begynder stålrøret at korrodere (dvs. ruste)


Rust

Ved rustangreb vurderes det om hele bremse-
rørssystemet skal udskiftes, dvs. grundig gennemgang af alle bremserør. Det er ikke altid
et rustangreb er tydeligt da det kan ligge under
coatingen. Men læg mærke til bobler på røret, og angreb starter oftest ved bremserørsclipsene.
Når du har fundet et angrebet område på bremserøret kan du finpudse det for at se om det kun er overfladisk begyndende korrosion. Er det kun overfladisk kan du rustbeskytte området efter du har afrenset det. Er det dybere rustangreb skal bremserøret ufravigeligt udskiftes enten med et originalt coatet stålrør eller et egen fremstillet bremserør af kobber. 

Regler

Der er nogle regler der skal overholdes når vi arbejder med bremserør. Fx.
1. bremserør må ikke berører karrosseriet, da det kan slide hul på bremserøret.
2. alle clips monteret fra fabrikken skal bruges ved montering af nye bremserør. dvs. der må ikke
    laves alternativ rørføring.
3. bremserør skal være lavet af holdbar materiale som fx coatet stål eller kobber
4. der må KUN på de langsgående bremserør kun laves en godkendt samling.
5. rustne bremserør hvor rørtykkelsen er reduceret må ikke repareres, men skal udskiftes.
6. Bremserør skal have passende længde. dvs. der må ikke laves sløjfer og unødige bukninger.
For dybere info kik på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Udskiftning af bremserør


Ved udskiftning af bremserør har du to valg.
Originale stålrør som er tilpasset til bilen, ulempen er at de ikke kan bukkes og tilpasses og derfor skal man ofte adskille meget for at kunne montere disse rør.
Kobberrør er bløde og kan bukkes så de ligner de originale, og de er nemme at fremstille med det rette værktøj. De er nemmere at montere da man ofte kan føre dem rundt uden at skulle adskille så meget, og tilpasse dem undervejs.

Fremstilling

Materialer:

For at kunne lave bremserør i kobber skal vi sørge for at have følgende:
1. Kobberrør med korrekt huldiameter som skal matche fabrikantens anvisninger
2. Omløbere skal have den korrekte diameter, gevindstigning og krave (kommer nærmere ind på)
3. Kravetype om det er konkav eller konveks (kommer nærmere ind på)
4. Længde og bukninger i forhold til gældende lovkrav



Værktøj:

1. Bremserørsbukker
    Fungere ved at kobberrøret lægges ind den korrekte rille, bemærk
    der er forskel på diameter i de tre baner. Så flytter du håndtaget
    bagover indtil den rette vinkel er opnået.
    Bemærk at du ikke kan bukke mere end max 100 grader, da
    kobberrør er blødt materiale og vil falde sammen og svækkes.
 


2. kraveværktøj
    Step by step videoguide (ny guide kommer)
    Øv dig med et 10cm langt 5mm bremserør før du



3. rørskærer
    Brug værktøjet med omtanke og tålmodighed, da skæret bliver
    ødelagt ved hårdt brug.
    A. Læg rørskæren rundt om kobberrøret ved det afmålte punkt og
         skru skæret ind så det markere kobberrøret og drej en omgang
    B. Drej en kvart omgang på justerskruen og drej rørskæren to
         omgange.
    C. Gentag punkt B indtil kobberrøret er gennemskåret
    Bemærk hvis du strammer mere end en kvart omgang på
    Justerskruen så smadre du skæret samt gør kobberrøret fladt og
    ubrugeligt.

4. Bremserørsnøgler
    En specialfremstillet gaffelnøgle som griber fat om det meste af
    omløberen, således at omløberen kan løsnes uden at blive
    ødelagt.
    Sidder omløberen fast kan man klippe det gamle bremserør over
    lige over omløberen og sætte en korrekt størrelse top ind over, og
    bruge skralden til at få bedre fat med.

Kravetyper

Inden vi kan lave bremserøret skal vi undersøge hvilken type krave der skal laves
 

Konveks - Option 1 på kraveværktøjet

Konveks også kaldet ISO-DIN standart bruges hovedsageligt på Europæiske biler, men er i dag udbredt over hele verden.
For at være sikker på at det er konveks der skal bruges, så læg mærke til den overskårene rørsamler. Kik ned i bunden og læg mærke til keglen vender nedad, således at kraven passer ned i.

Vær obs på at omløberen skal passe til en konvekskrave også.



Konkav - Option 1 + 2 på kraveværktøjet                                      

Konkav også kaldet SAE standart brugs hovedsageligt på Amerikanske, japanske og Asiatiske biler.
For at være sikker på det er konkav der skal bruges så læg mærke til den oversårene rørsamler. Kik ned i bunden og læg mærke til keglen der vender udad, således at kraven passer ned i.

Vær obs på at omløberen skal passe til en konkavkrave også


Fremgangsmåde:

1. Afmonter det gamle rør så intakt som muligt.
2. Opmål længden på det bremserør du vil udskifte og smid ikke det gamle ud endnu.
3. Monter de korrekte omløbere og vend dem korrekt.
4. Lav den korrekte kravetype og vær obs på der ikke må være spåner i røret ved montering.
5. Buk bremserøret efter det gamle bremserør.
6. Kontroller alle monteringsclips er intakte.
7. Monter det nye fremstillede bremserør og clips det fast i alle dertil hørende clips
8. Kontroller det sidder korrekt og fingerspænd omløberne
9. Spænd omløbere med korrekt tilspænding og efterse at alt stadig sidder korrekt.





Kolbs læringscirkel


Jeg arbejder ud fra Kolbs læringscirkel da jeg som lærer synes den giver mening i forhold til måden at gribe læringsprocessen an på.

Jeg vil senere adskille cirklen og uddybe de forskellige processer.
Samspillet imellem de tre dimensioner er forbundet så at en påvirkning af en af processerne vil påvirke hele samspillet 

Husk at smid en stemme på hvordan du synes Bloggen er at navigere i
Ha en fantastisk dag
Ses vi igen på Bloggen

Problemstilling



Hvis vi tager udgangspunkt i denne blog, så vil den første problemstilling være at få eleverne til at oprette den.


Det er for omfattende og gammeldags til at de vil have tålmodighed til at begive sig ud i dette.


Derimod vil jeg sagtens kunne se den som en informationsplatform hvor ugens agenda, teorioplæg, og meget andet ville kunne tilgås fra.

Det er en enorm udfordring at bruge et program hvis basisplatformen er svær at tilgå og derfor tænker jeg dette digitale værktøj vil egne sig bedre til en oplysningsplatform.

Ved at tilføre informationer fra deres teori, videoer om hvordan en given opgave kan løses, viden om hvor vi kan søge en given information ville det kunne spare mig for en masse frustration fra eleverne grundet den tidsmangel der i hverdagen.
Et eksempel fra min hverdag kunne være at jeg har 27 elever fordelt EUD, EUX og KUU. Disse tre grupper har vidt forskellige basisgrundlag i forhold til drivkraft og indholdsdimensionerne i Illeris´ samspilstrekant. Med 27 elever betyder det jeg har 2,2 minutter pr. lektion til individuel undervisning hvis jeg skal rundt til alle. Dette betyder at kvaliteten i så stort et hold falder, og denne blog vil kunne være mit værktøj til at højne kvaliteten i undervisningen ved at den kan give eleverne svar på mange af de spørgsmål de ellers ville stå og vente på jeg har tid til at svare på.
Som en didaktisk bonus kan det tilføjes at E-læring er et funktionelt kompenserende læremiddel som differentiere, da den enkelte elev udvælger den information der er brug for. Yderligere giver det mulighed for online feedback fra eleverne i form af enten afstemning eller kommentarfelter.


Problemstillingen:
Hvordan kan den digitale blog skabe motivation i undervisningen?


Fremgang:
Videoguide som viser bloggens funktioner (dem som eleven skal bruge)
Bloggen er et digitalt multifunktionelt værktøj. På sigt indeholdende alle fag.
Feedback, teorier, opgave materiale, gruppearbejde, lektier, kobling mellem praktik og teori. 
Teorier:
Kolbs læringscirkel / evt. hermeneutiske spiral / læringstrekanten?
Differentiering ved brug af samme materiale til alle?



Jesper

Udvalgt indlæg

Bliv mekaniker

Bliv Mekaniker Det rigtige valg “hvor svært kan det være?” - at blive mekaniker altså. Uddannelsen er alsidig, og gennemgår ...