Bremserør

Bremserør


Bremserør er endnu en vigtig del af bilens sikkerhedssystem.

Uden bremserør ville der ikke kunne overføres kræfter fra bremsepedalen ud til bremseklodserne. 

Materiale

Bremserør er fra fabrikken udført i coatet stål. Coatet betyder at stålrøret er belagt med et beskyttelseslag enten i form af lak eller plastmateriale.
Dette beskytter mod rustangreb, men samme øjeblik at coatingen bliver brudt af fx et stenslag, så begynder stålrøret at korrodere (dvs. ruste)


Rust

Ved rustangreb vurderes det om hele bremse-
rørssystemet skal udskiftes, dvs. grundig gennemgang af alle bremserør. Det er ikke altid
et rustangreb er tydeligt da det kan ligge under
coatingen. Men læg mærke til bobler på røret, og angreb starter oftest ved bremserørsclipsene.
Når du har fundet et angrebet område på bremserøret kan du finpudse det for at se om det kun er overfladisk begyndende korrosion. Er det kun overfladisk kan du rustbeskytte området efter du har afrenset det. Er det dybere rustangreb skal bremserøret ufravigeligt udskiftes enten med et originalt coatet stålrør eller et egen fremstillet bremserør af kobber. 

Regler

Der er nogle regler der skal overholdes når vi arbejder med bremserør. Fx.
1. bremserør må ikke berører karrosseriet, da det kan slide hul på bremserøret.
2. alle clips monteret fra fabrikken skal bruges ved montering af nye bremserør. dvs. der må ikke
    laves alternativ rørføring.
3. bremserør skal være lavet af holdbar materiale som fx coatet stål eller kobber
4. der må KUN på de langsgående bremserør kun laves en godkendt samling.
5. rustne bremserør hvor rørtykkelsen er reduceret må ikke repareres, men skal udskiftes.
6. Bremserør skal have passende længde. dvs. der må ikke laves sløjfer og unødige bukninger.
For dybere info kik på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Udskiftning af bremserør


Ved udskiftning af bremserør har du to valg.
Originale stålrør som er tilpasset til bilen, ulempen er at de ikke kan bukkes og tilpasses og derfor skal man ofte adskille meget for at kunne montere disse rør.
Kobberrør er bløde og kan bukkes så de ligner de originale, og de er nemme at fremstille med det rette værktøj. De er nemmere at montere da man ofte kan føre dem rundt uden at skulle adskille så meget, og tilpasse dem undervejs.

Fremstilling

Materialer:

For at kunne lave bremserør i kobber skal vi sørge for at have følgende:
1. Kobberrør med korrekt huldiameter som skal matche fabrikantens anvisninger
2. Omløbere skal have den korrekte diameter, gevindstigning og krave (kommer nærmere ind på)
3. Kravetype om det er konkav eller konveks (kommer nærmere ind på)
4. Længde og bukninger i forhold til gældende lovkrav



Værktøj:

1. Bremserørsbukker
    Fungere ved at kobberrøret lægges ind den korrekte rille, bemærk
    der er forskel på diameter i de tre baner. Så flytter du håndtaget
    bagover indtil den rette vinkel er opnået.
    Bemærk at du ikke kan bukke mere end max 100 grader, da
    kobberrør er blødt materiale og vil falde sammen og svækkes.
 


2. kraveværktøj
    Step by step videoguide (ny guide kommer)
    Øv dig med et 10cm langt 5mm bremserør før du



3. rørskærer
    Brug værktøjet med omtanke og tålmodighed, da skæret bliver
    ødelagt ved hårdt brug.
    A. Læg rørskæren rundt om kobberrøret ved det afmålte punkt og
         skru skæret ind så det markere kobberrøret og drej en omgang
    B. Drej en kvart omgang på justerskruen og drej rørskæren to
         omgange.
    C. Gentag punkt B indtil kobberrøret er gennemskåret
    Bemærk hvis du strammer mere end en kvart omgang på
    Justerskruen så smadre du skæret samt gør kobberrøret fladt og
    ubrugeligt.

4. Bremserørsnøgler
    En specialfremstillet gaffelnøgle som griber fat om det meste af
    omløberen, således at omløberen kan løsnes uden at blive
    ødelagt.
    Sidder omløberen fast kan man klippe det gamle bremserør over
    lige over omløberen og sætte en korrekt størrelse top ind over, og
    bruge skralden til at få bedre fat med.

Kravetyper

Inden vi kan lave bremserøret skal vi undersøge hvilken type krave der skal laves
 

Konveks - Option 1 på kraveværktøjet

Konveks også kaldet ISO-DIN standart bruges hovedsageligt på Europæiske biler, men er i dag udbredt over hele verden.
For at være sikker på at det er konveks der skal bruges, så læg mærke til den overskårene rørsamler. Kik ned i bunden og læg mærke til keglen vender nedad, således at kraven passer ned i.

Vær obs på at omløberen skal passe til en konvekskrave også.



Konkav - Option 1 + 2 på kraveværktøjet                                      

Konkav også kaldet SAE standart brugs hovedsageligt på Amerikanske, japanske og Asiatiske biler.
For at være sikker på det er konkav der skal bruges så læg mærke til den oversårene rørsamler. Kik ned i bunden og læg mærke til keglen der vender udad, således at kraven passer ned i.

Vær obs på at omløberen skal passe til en konkavkrave også


Fremgangsmåde:

1. Afmonter det gamle rør så intakt som muligt.
2. Opmål længden på det bremserør du vil udskifte og smid ikke det gamle ud endnu.
3. Monter de korrekte omløbere og vend dem korrekt.
4. Lav den korrekte kravetype og vær obs på der ikke må være spåner i røret ved montering.
5. Buk bremserøret efter det gamle bremserør.
6. Kontroller alle monteringsclips er intakte.
7. Monter det nye fremstillede bremserør og clips det fast i alle dertil hørende clips
8. Kontroller det sidder korrekt og fingerspænd omløberne
9. Spænd omløbere med korrekt tilspænding og efterse at alt stadig sidder korrekt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Udvalgt indlæg

Bliv mekaniker

Bliv Mekaniker Det rigtige valg “hvor svært kan det være?” - at blive mekaniker altså. Uddannelsen er alsidig, og gennemgår ...