Problemstilling
Hvis vi tager udgangspunkt i denne blog, så vil den første problemstilling være at få eleverne til at oprette den.
Det er for omfattende og gammeldags til at de vil have tålmodighed til at begive sig ud i dette.
Derimod vil jeg sagtens kunne se den som en informationsplatform hvor ugens agenda, teorioplæg, og meget andet ville kunne tilgås fra.
Det er en enorm udfordring at bruge et program hvis basisplatformen er svær at tilgå og derfor tænker jeg dette digitale værktøj vil egne sig bedre til en oplysningsplatform.
Ved at tilføre informationer fra deres teori, videoer om hvordan en given opgave kan løses, viden om hvor vi kan søge en given information ville det kunne spare mig for en masse frustration fra eleverne grundet den tidsmangel der i hverdagen.
Et eksempel fra min hverdag kunne være at jeg har 27 elever fordelt EUD, EUX og KUU. Disse tre grupper har vidt forskellige basisgrundlag i forhold til drivkraft og indholdsdimensionerne i Illeris´ samspilstrekant. Med 27 elever betyder det jeg har 2,2 minutter pr. lektion til individuel undervisning hvis jeg skal rundt til alle. Dette betyder at kvaliteten i så stort et hold falder, og denne blog vil kunne være mit værktøj til at højne kvaliteten i undervisningen ved at den kan give eleverne svar på mange af de spørgsmål de ellers ville stå og vente på jeg har tid til at svare på.
Som en didaktisk bonus kan det tilføjes at E-læring er et funktionelt kompenserende læremiddel som differentiere, da den enkelte elev udvælger den information der er brug for. Yderligere giver det mulighed for online feedback fra eleverne i form af enten afstemning eller kommentarfelter.
Problemstillingen:
Hvordan kan den digitale blog skabe motivation i undervisningen?
Fremgang:
Videoguide som viser bloggens funktioner (dem som eleven skal bruge)
Bloggen er et digitalt multifunktionelt værktøj. På sigt indeholdende alle fag.
Feedback, teorier, opgave materiale, gruppearbejde, lektier, kobling mellem praktik og teori.
Teorier:
Kolbs læringscirkel / evt. hermeneutiske spiral / læringstrekanten?
Differentiering ved brug af samme materiale til alle?
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar